Kristeligt Dagblad, 04. nov 2009

Jakob Holm

Delikate Schubert-fortolkninger

Schuberts sangcykler bliver ved med at blive nyfortolket og indspillet. Nu er både "Die schöne Müllerin" og "Winterreise" kommet i udgaver, det ikke er nogen skam at tage med i tasken, hvis man en dag skulle havne på en øde ø. "Die schöne Müllerin" er indspillet af tenoren Jonas Kaufmann, hvis forrige cd med tyske operaarier, jeg ikke var specielt begejstret for qua hans manglende indlevelse og vildskab. Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker ham i dette liedrepertoire, hvor hans demonstrativt tydelige artikulation, der nogle gange balancerer på grænsen af det selvnydende, bedst kommer til sin ret. De bittesmå, fine, subtile nuancer i disse sange er der så til gengæld heller ingen tenor, der kan forme bedre end Kaufmann. Hans stemme spænder fra inderlig hvisken til emfatisk anråben, men kun brugt i skønhedens tjeneste, da han aldrig lader sin stemme krænge ukontrolleret eller komme i virkelig affekt. Hver eneste linje er gennemført smukt fraseret, og at lytte til hans udgave af historien om den kærlighedshungrende møllersvend er det rene slik. Hans akkompagnatør Helmut Deutsch, der også sad ved klaveret ved Kaufmanns fantastiske koncert i København i maj, fortæller historien med fine spændingskurver: I begyndelsen er møllersvenden letbenet og glad på vej ud i livet med rytmisk energi for siden at sande kærlighedens smerte. Den stilistisk afbalancerede tone, der præger fortolkningen, er væsensforskellig fra den referenceindspilning, som blev anmeldt i juli måned med Eschenbach ved klaveret og barytonen Mathias Goerne. Hos dem mærker man fra første anslag alvoren i en nok mere empatisk, smerteligt formidlende fortolkning. Til Kaufmanns fordel taler dog, at værket oprindeligt blev skrevet for tenor, naturligt nok, for den stemmetype fortolker så langt bedre ungdommens kærlighedshunger end den modne baryton. Så herfra er der dømt uafgjort mellem de to mestersangere.